search

Strongminds fortsætter væksten med Lars Høgsted som CEO

Skrevet af Morten d. 15-05-2017 14:35:18

Lars Høgsted kommer med en stærk baggrund inden for strategisk salg og ledelse fra softwareindustrien - senest som global salgs-og marketingdirektør i softwarevirksomheden Configit A/S og som CEO for Configit Inc. i Atlanta.

Lars underskrift

At glæden er gensidig er der ikke nogen tvivl om. Spurgt til hans valg af ny arbejdsplads svarer han:

”Strongminds har et unikt setup med udviklere i en helt særlig klasse, der hjælper virksomheder som eBay, LEGO, Grundfos og Terma med nyskabende løsninger i krydsfeltet mellem cloud, mobile og IoT, så da jeg fik muligheden for at være med til at fortsætte og styrke Strongminds’ position som en betroet udviklingspartner, var der kun en ting at gøre - sige ja tak!”, forklarer Lars Høgsted

Bestyrelsesformand Finn Støy ser ansættelsen som en vigtig milepæl for bestyrelsens og ejernes arbejde med udviklingen af Strongminds:

”Lars Høgsteds særlige baggrund som datalog kombineret med hans erfaring med salg, ledelse og forretningsudvikling vil være med til at styrke Strongminds’ udvikling og værdiskabelse for vores kunder. Vi ser frem til at fortælle mere om de resultater, vi skaber for kunderne, og er ikke i tvivl om, at vi med Lars ved roret går en spændende fremtid i møde.”

Strongminds

Strongminds er et software-udviklingshus i vækst. Vi har solid erfaring med cloududvikling og integration af forretningssystemer og andet udstyr. Vi gør det, vi er bedst til, så du kan koncentrere dig om at geare udviklingen af din IT-platform.

Kontakt Icon Kontakt

Strongminds

INCUBA - Katrinebjerg

Åbogade 15 

DK - 8200 Aarhus N

 

T: (+45) 7026 6416

E: info@strongminds.dk

ERFA-gruppe for softwareudviklingschefer

Strongminds After Work er en ERFA-gruppe for softwareudviklingschefer i Østjylland med en LinkedIn-gruppe og relevante gå-hjem-møder, der kan skabe samarbejde, dialog og relationer. Sammen vil vi løfte og udvikle niveauet og miljøet for softwareudvikling som profession. Er det noget for dig, så kontakt os gerne.