search

STRONGMINDS fylder 8 år

Skrevet af Helle Raskgaard d. 18-05-2018 13:18:26

Strongminds8aarsmal

Den gode kvalitet trodsede finanskrisen

Efter seks år som freelancer ønskede Torben Falck at skabe en virksomhed, hvor han kunne sikre kvaliteten af softwareudviklingen og det slutprodukt, som den munder ud i.

Han havde også oplevet flere problemer i den måde, formidling af softwarekonsulenter fungerede på og ønskede at gøre det bedre.

- Moderne softwareudvikling er en meget kompleks øvelse, som kompliceres yderligere af, at udviklingsteams ofte befolkes med mennesker fra nær og fjern. Og det er sjældent, at man i sådan en situation har kontrol med kvaliteten af folks kompetencer, hvilket selvsagt smitter af på slutproduktet, siger Torben Falck.

På den baggrund kom STRONGMINDS til verden i 2010 midt i starten af det, der skulle vise sig at blive en finanskrise af dimensioner. Til det siger Torben Falck:

- Det at starte en virksomhed i en finanskrise har ikke været en dans på roser. Til gengæld har det gjort os stærkere, og vi har altid haft sorte tal på bundlinjen og gode vækstrater.

Kontrolleret vokseværk

I 2011 blev Morten Hoffmann Sørensen ansat og to år efter blev han partner. Siden da er det gået slag i slag. I dag er der ni ansatte på kontoret på INCUBA Katrinebjerg, og derudover tæller virksomheden også en række eksterne konsulenter, som arbejder for STRONGMINDS ude hos forskellige kunder.

- Vi kunne nemt have været mange flere, men vi fastholder vores krav om, at det skal være de dygtigste inden for deres respektive felter, for vi vil ikke lægge navn til andet end solidt softwarehåndværk, siger Torben Falck.

 Solidt softwarehåndværk tiltrak direktør

I 2017 blev Lars Høgsted ansat som administrerende direktør. Han kom fra en stilling som direktør i Configit i Atlanta, USA og faldt for STRONGMINDS’ tro på solidt softwarehåndværk, og at virksomheden ville mere og andet end blot profit.

- Jeg er meget begejstret for vores Software Craftsman-program, som er med til at sikre det gode softwarehåndværk – også i fremtiden. Vi håndplukker talentfulde dataloger og softwareingeniører og gennem mentor-ledet læring bliver de trænet i solidt softwarehåndværk. Vores kunder får dermed screenede talentfulde konsulenter, ny viden og mentorer, der sikrer kvaliteten og best practises. Det er til glæde for alle parter, siger Lars Høgsted.

Fremtiden bygger på samarbejde

- I forbindelse med etableringen af Software Craftsman-programmet oplever vi, at andre virksomheder er meget interesserede i at samarbejde omkring den fælles opgave, det er at sikre kvalitet i softwareudviklingen fremadrettet. Og det mener jeg, er helt afgørende i en branche, som hungrer efter kompetente medarbejdere, slutter Lars Høgsted.

 


 

Læs mere om Software Craftsman-programmet

 

STRONGMINDS 

STRONGMINDS er et software-udviklingshus i vækst. Vi har solid erfaring med cloududvikling og integration af forretningssystemer og andet udstyr. Vi gør det, vi er bedst til, så du kan koncentrere dig om at geare udviklingen af din IT-platform.

Kontakt Icon Kontakt

STRONGMINDS 

INCUBA - Katrinebjerg

Åbogade 15 

DK - 8200 Aarhus N

 

T: (+45) 7026 6416

E: info@strongminds.dk

ERFA-gruppe for softwareudviklingschefer

STRONGMINDS After Work er en ERFA-gruppe for softwareudviklingschefer i Østjylland med en LinkedIn-gruppe og relevante gå-hjem-møder, der kan skabe samarbejde, dialog og relationer. Sammen vil vi løfte og udvikle niveauet og miljøet for softwareudvikling som profession. Er det noget for dig, så kontakt os gerne.