search

Scrum Master for en app med flere millioner brugere

Mads Bach-Sørensen er Scrum Master på en app med millioner af brugere fra hele verden. Han har været med fra start på projektet, som kører agilt. På kun 5 måneder var den første version af app’en ude hos brugerne, og hver 14. dag kommer der en opdatering, hvor det altid er de vigtigste rettelser og nye features, der kommer med.

Madstrappe1200x628

En Scrum Master skal sikre kvalitet og tempo

- Jeg ser mig selv som maskinmesteren, der skal sørge for, at det hele kører, og at de ting, vi skal løse, bliver løst bedst muligt og hurtigst muligt med de ressourcer, vi har. For det nytter ikke, at opgaverne bliver løst så hurtigt, at vi ødelægger kodebasen og gør det sværere for os selv senere, siger Mads Bach-Sørensen.

Uden god kommunikation bliver man ikke en succes

Kommunikation en opgave, Mads skal meste på flere niveauer for at sikre, at teamet lykkes. Han har selvfølgelig en opgave i at kommunikere med sit team, så alle ved, hvad de skal, og så de sikrer videndeling. Men den helt store kommunikationsopgave ligger i at kommunikere med organisationen rundt om teamet.

- En Scrum Master er ikke en formel leder, men skal kommunikere, hvad teamet gør og ikke gør ud til organisationen. Og jeg synes, det er spændende at være bindeled til de mange forskellige interessenter – udviklere, produktejere, ledere og resten af organisationen - og på den måde være teamets talerør, fortæller Mads Bach-Sørensen.

Organisationen skal forbi mig for at komme til teamet

Som Scrum Master står Mads i spidsen for et featureteam på knap 10 – et team han skal skærme, så de ikke mister fokus og tid.

- Det er min opgave at sikre, at organisationen ikke shortcutter og tager tid fra nogle af teammedlemmerne, for så bliver teamet uforudsigeligt. Og en Scrum Master elsker forudsigelighed, så vi kan holde, hvad vi lover, siger Mads Bach-Sørensen, der på dette projekt også skal tænke over, at opdateringerne skal ud til flere millioner brugere. Han fortsætter:

- Det giver mig ikke sommerfugle i maven, men jeg trækker da lige vejret en ekstra gang og holder også lige øje med min mailboks, når vi har sendt en ny opdatering ud.

Det skal være sjovt, og alle skal kunne holde til det

- For mig er det vigtigt, at alle på teamet synes, det er sjovt, så jeg deler ikke opgaver ud. Jeg har et samlet overblik over opgaver, der skal løses, og dem byder teamet så ind på. Så jeg skal motivere og sørge for, at folk har lyst til at yde en ekstra indsats, hvis noget presser sig på. Og samtidigt skal jeg sørge for, at teamet kan holde til det i længden, så det nytter ikke bare at presse mere og mere på, siger Mads Bach-Sørensen.

Det er en stor men rigtig beslutning at arbejde 100 % agilt

Det kan være en svær opgave at sælge agil udvikling til organisationen. Der er ingen garanti for, at det endelige produkt ser ud præcis som ønsket i kravspecifikationen. Der er til gengæld en mulighed for at man får noget, der er endnu bedre, fordi man hele tiden agerer optimalt på en verden i konstant forandring. Selv foretrækker Mads til hver en tid at arbejde agilt.

- Vi laver altid de vigtigste opgaver først. Altid. Så i stedet for at lave en plan for et år, så arbejder vi fx en måned og kommer med et produkt, du kan måle på. Og så laver vi hele tiden det, som er det vigtigste for organisationen og brugerne derfra, slutter Mads Bach-Sørensen.

Vil du vide mere?

I STRONGMINDS tilbyder vi en Scrum Master eller et helt udviklingsteam til dit projekt. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan hjælpe dig med, så kontakt os meget gerne på 70 26 64 00 eller info@strongminds.dk.

STRONGMINDS 

STRONGMINDS er et software-udviklingshus i vækst. Vi har solid erfaring med cloududvikling og integration af forretningssystemer og andet udstyr. Vi laver solidt software-håndværk, der giver værdi til din forretning, og du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan drøfte dine muligheder. 

Kontakt Icon Kontakt

STRONGMINDS 

INCUBA - Katrinebjerg

Åbogade 15 

DK - 8200 Aarhus N

 

T: (+45) 7026 6416

E: info@strongminds.dk

ERFA-gruppe for software-udviklingschefer

STRONGMINDS After Work er en ERFA-gruppe for softwareudviklingschefer i Østjylland med en LinkedIn-gruppe og relevante gå-hjem-møder, der kan skabe samarbejde, dialog og relationer. Sammen vil vi løfte og udvikle niveauet og miljøet for softwareudvikling som profession. Er det noget for dig, så kontakt os gerne.